Tag-arkiv: depeche mode

Depeche Mode, Parken

Det var torsdag, klokken var lige lidt i 21. Gaderne var så småt begyndt at blive våde igen, efter det nu var begyndt at regne igen. Men vi står heldigvis i tørvejr under taget inden i Parken.

Den sidste del af udstyret, efter opvarmningen af Douglas J. McCarthy – den ene halvdel af både Nitzer Ebb og FixmerMcCarthy – som fik lov at spille en meget lille times tid, var ved at blive pakket sammen.

Nu er klokken blevet 21.06 og Depeche Mode er gået på scenen.

Det som vi – det som ingen i Parken ved på nuværende tidspunkt er; at dette bliver den bedste Depeche Mode optræden, igennem de sidste mange mange år. Jeg kan ikke huske at jeg på noget tidspunkt har set de 3 drenge været så meget “på” som denne torsdag.

Dave Gahan var i et særlig godt humør og vrikkede ekstra meget med underlivet, for ikke at nævne hans trade-mark-dans som han viste op til flere gange gennem hele koncerten. Martin Gore var også i godt humør. Flere gange kunne man se et stort smil over hele hans ansigt og under hans “solo-sange” var han langt mere afslappet end normalt. Andy Fletcher viste at han kan meget mere end at forlade bassen, for at hilse på publikum en gang eller to under koncerten, ved bl.a. at lave tegn der passede til sangteksten.

Sæt liste

Welcome to My WorldDelta Machine
AngelDelta Machine
Walking in my ShoesSongs of Faith and Devotion
PreciousPlaying the Angel
Black CelebrationBlack Celebration
Policy of TruthViolator
Should be HigherDelta Machine
Barrel of a GunUltra
Higher LoveSongs of Faith and Devotion
JudasSongs of Faith and Devotion
HeavenDelta Machine
Soothe my SoulDelta Machine
A Pain That I’m Used ToPlaying the Angel
A Question of TimeBlack Celebration
Secret to the EndDelta Machine
Enjoy the SilenceViolator
Personal JesusViolator
GoodbyeDelta Machine
Home (Encore)Ultra
Halo (Encore)Violator
Just Can’t Get Enough (Encore)Speak and Spell
I Feel You (Encore)Songs of Faith and Devotion
Never let me Down Again (Encore)Music for the Masses

Lyden

Lyden i Parken denne torsdag var bedre end normalt. De sidste mange koncerter i Parken har haft en noget nær irriterende lyd. Denne gang var det som om de havde fået styr på “rummet” og derved også fået lavet en bedre lyd.

Publikum

Depeche Mode har altid haft et stort og trofast publikum i Danmark, og jeg vil tro at stort set alle var mødt op her i Parken. Det var en fryd at se Dave Gahan overlade store dele af sangen til publikum – han ligefrem opfordrede publikum til at synge for ham.

Showet

Showet var i sin helhed fantastisk. Dele af shower der ikke var helt så godt som andre dele. Det var specielt mange af de nye numre der ikke var helt så meget flow i og derfor blev det lidt tungt at komme igennem dem. Heldigvis var hovedparten af koncerten fyldt med de super fede numre, med et fantastisk lys og video show.

Alt i alt – en fantastisk aften!

Mange tak for en dejlig aften, Depeche Mode