Tag-arkiv: bredbladet persille

Urtehaven, sjette og sidste uge

Jeg må nok indse, efter to gange først at plante små frø, se dem spire og til slut visne og dø – at jeg ikke har grønne fingre – bortset fra når jeg maler hegn, altså.

I sidste uge gad jeg ikke længere prøve, og valgte i stedet at kører til Planteoasen i Ballerup, for at købe det er skulle til.

Det blev til: Tomat, Basilikum, Bredbladet Persille, Purløg, Citron Timian, Piccoline Basilikum, Rosmarin, Dild, Mynte og Citron Verbena og til slut 4 slags chili; Jalapeno, Bhut Jolokia, Aji Limo & Chocolate Scotch Bonnet.

Det blev også til et par blomster, men dem er der ikke plads til her.

Urtehaven, opstart (2014)

Så skal der plantes krydderurter og et par solsikker!

Det er to uger tidligere i år, men vejret virker fint og der er passende mængde sol, for øjeblikket.

I år bliver det til følgende:

  • Basilikum, almindelig
  • Basilikum, små blade
  • Bredbladet persille
  • Chili
  • Dild
  • Koriander
  • Kørvel
  • Purløg
  • Rosmarin
  • Timian
  • Solsikker

Katastrofen fra sidste års forsøg står stadig klart i erendring, og disse skal ikke gentages i år; Sol, varme og passende mængder af vand.

Urtehaven, anden uge

Efter endnu en uge i plantekassen er der kun sket et ganske lille fremskridt.

Radisserne og solsikkerne er blevet større og skal muligvis snart til udplantning. Basilikum og bredbladet persille er stadig kun lige kommet op, mens lidt dild og purløg har kigget op af jorden.

Min chili gemmer sig stadig under jorden, men mon ikke der snart sker noget med dem?

Urtehaven, første uge

Efter en lille uge i plantekassen er der sket et lille fremskridt.

Radisserne og solsikkerne er bare skudt i vejret, mens både basilikum og bredbladet persille kun lige har brudt jordoverfladen. Resten af planterne gemmer sig fortsat under den varme og fugtige jord.

Jeg håber på at min chili snart kigger igennem og i år bliver til en plante som der kan arbejdes videre på.

Urtehaven, første trin (2013)

Igen i år skal der hjemmedyrkes lidt krydderurter, grøntsager samt et par solsikker. Vi prøver med en plantebakke, før vi planter ud i det store “bed”.

Følgende har vi sået idag:

  • Basilikum, almindelig
  • Basilikum, italiano
  • Bredbladet persille
  • Chili
  • Dild
  • Koriander
  • Kørvel
  • Purløg
  • Radiser
  • Solsikker

Sidste år started vi direkte i “bedet”, som blev overdækket med en stor gennemsigtig plasticpose for at skabe et drivhus omkring “bedet”. Drivhuset virkede ganske fint frem til plastic’n blev fjernet igen og de små planter skulle stå på egne ben. Overgangen fra drivhus til fri-luft fik muligvis de små planter til at gå i stå i begyndelsen, men flere af dem kom godt igen senere.