Toto, Falconer Salen

“Det var en virkelig god aften!”

Jeg vil starte med at sige at jeg ikke tidligere har været til en Toto koncert. Jeg var slet ikke klar over, eller forberedt på hvad jeg kunne forvente. Men det ved jeg nu.

Toto levered alle numrene med micro-millimeter nøjagtighed og der var flere gange hvor jeg kunne sværge på at det var en CD der var sat på anlægget og at jeg ikke var til en live koncert. Men det er faktisk bare dét som Toto de kan. Og det faktum at de muligvis er et af de bedste live bands i verden.

Showet

Lige fra Toto gik på scenen, tyve minutter over otte, var der fuld knald på. Der var både de mindre kendte numre som; ‘I won’t hold You Back‘, ‘99‘, ‘Stop Loving You‘ og ‘How many Times’ og så de helst store klassikere; ‘Pamela‘, ‘Rosanna‘, ‘Africa‘ samt ‘Hold the Line‘ der virkelig satte gang i salen.

Steve Lukather fortalte at de (Toto) hader at øve. De mener at der er okay at spille forkert – for så kalder man det for Jazz – til stor morskab for publikum.

Og de fyre de kan deres kram. Der blev fyret en omgang swing beat af, temaet fra The Adams Family, der blev sunget Happy Birthday til David Paich som fyldte år og så fik Nathan East, på bas, publikum med på en sing-along.

Måske det bedste ved koncerten var at det var live. Altså live – som uden båndoptager og sequensers – bare rent live.

Publikum

Toto er et band der går helt tilbage til slut 1970’erne, med deres storhedstid i 1980’erne, hvilket betyder at gennemsnits publikum til en Toto koncert også var unge tilbage i 1980’erne.

Men der er altid “dem dér” som er placeret helt forkert. Ham der tror han er en stor overset guitar-hero, der kun venter på at blive optaget. Hende der er den bedste danser i verden, som kun mangler at blive inviteret op på scenen. Men det er altid til stor underholdning for os andre … Og tak for det.

Hvis du kan lide det musik som Toto laver og du ikke selv var med til koncerten, så er du gået glip af en stor oplevelse. Jeg ved ihvertfald at det er ikke den sidste koncert med Toto som jeg har været med til.

Her vil jeg slutte af med at gentage mig selv, fra starten af denne artikel: “Det var en virkelig god aften!”